Mistet bagage - sådan udgår du det


af Christian Høgh Christiansen | ​17. juni 2019 

Ved siden af min tilværelse som iværksætter ​i TAG-IT, har jeg et bi-job i et af Københavns lufthavns handlingselskaber, ​mere specifikt, i deres afdeling for mistet bagage.

Jeg søgte jobbet fordi jeg gerne ville blive klogere på hvordan mistet bagage håndteres, hvad der er årsag til at det forsvinder og om ​vi som iværksættervirksomhed ​kunne gøre noget, for at minimere risikoen for at miste sin bagage.

​Herunder kan du læse mine 7 ​bedste råd ​til hvad du kan, bør og skal gøre, men også hvad du gør hvis din bagage alligevel ikke kommer frem.



Fakta om mistet bagage

Først lidt hurtig fakta om mistet bagage. I 2017 rejste 4,08 milliarder mennesker med fly. Heraf oplevede 22,7 millioner passagere forsinket eller ødelagt bagage. Ud af de 22,7 millioner bortkom 5%, svarende til 1.135 ​million sager om mistet bagage, der ikke blev fundet indenfor 21 dage. Desværre har Europa en kedelig rekord i statistikken, Europa tegner sig for ​220% mere forsinket ​og ødelagt bagage end Asien og Nord Amerika. Til den positive side, er antallet af ​mistet og ødelagt bagage på globalt plan faldet med 70,5% siden 2007. Kilde: SITA 2018 Baggage Report




Det skal du gøre


#1 Kuffertmærker på ALT din bagage

Sæt kuffertmærker eller naveskilte på alt din bagage også din HÅNDBAGAGE (meget vigtigt).

Rigtig mange rejser kun med håndbagage og sætter derfor ikke navneskilt på deres kabinekuffert eller taske, selvfølgelig fordi man er af den overbevisning, at håndbagage har man i hånden og derfor ikke mister de​n. Men netop fordi så mange kun rejser med håndbagage, er der ikke plads til alt håndbagagen i flyets bagagehylder. Det betyder at lufthavnspersonalet er nød til at tage en del af passagerernes håndbagage i gaten og anbringe den i flyets cargo rum, sammen med den almindelige bagage.

Skal du skifte fly én eller flere gange på din rejse, og ​bliver din håndbagage taget i gaten, er det én af de helt store syndere til mistet bagage.

NB! ​Har du vigtig medicin, nøgler, pung og andre ting ​du ikke kan undvære, så ​husk altid​ at have de​m på dig, eller som minimum ​husk at tage det ud, hvis din håndbagage bliver taget på gaten.

What to do: Sæt kuffertmærker på ALT din bagage, inden du kommer til lufthavnen, ikke alle flyselskaber udleverer de håndskrevne ​kuffertmærker. Medbring gerne så lidt håndbagage så muligt og undgå om muligt kabinekufferter og store tasker / rygsække. Overhold flyselskabets regler for størrelse, vægt og antal af bagage og håndbagage.   

Kuffertmærker med ReturGaranti

Du kan sætte lige præcis de kuffertmærker på du har lyst til, men vi vil selvfølgelig gerne have at du bruger et vores kuffertmærker, Som noget helt nyt tilbyder TAG-IT pengene retur, hvis din kuffert ikke bliver fundet inden for 7 dage, når den er mærket med et TAG-IT Bag Tag Kuffertmærke. Læs mere om vores Bag Tag ReturGaranti her..


​Har du brug for flere kuffertmærker, har vi lavet en TAG-IT Rejsepakke med kuffermærker til din kuffert og håndbagage ​samt klistermærker til dit pas, vigtigste kreditkort, ipads og andre ting man ​risikerer at glemme i stoleryggen på flyet, på strand​en eller caféen når alt er godt og hovedet er gået på ferie - se pakken her...


#2 Pak rigtigt

Ud over alt det du selvfølgelig ved du ikke må pakke i din kuffert, fyrværkerier, kemikalier osv. så er der også nogle ting som mange ikke tænker over, IKKE måtte være i kufferten. Hvis du kommer til at pakke ting der ikke må være i kufferten, risikerer du at din kuffert bliver taget til side og derfor ikke kommer med flyet.

  • Lightere
    Du må have ​én lighter med dig ombord på flyet, men du skal have den på dig, den må IKKE være i din indcheckede eller håndbagage.

  • Litiumbatterier
    Laptops, tablets, telefoner, powerbanks og andre devices ​indeholdende litiumbatterier, som kan selvantænde, må ​IKKE være i din indcheckede bagage.

  • E-cigaretter
    Mange ​E-cigaretter indeholder også litiumbatterier o​g må derfor ikke være i din indcheckede bagage. Derudover skal du være opmærksom på at nekotin refill, mærket med et faresymbol, ikke må være i din håndbagage.

    ​Se en komplet liste over hvad der ikke må være i din indcheckede bagage her... 



#3 Gør noget unikt ved din bagage

Sæt et tydeligt bånd omkring håndtaget, klistermærker eller lignende som gør din kuffert anderledes og let genkendelig. Det minimerer risikoen for at ​andre passagerer kommer til at tage den forkerte ​kuffert på båndet og ​er derudover ​gør det det lettere at finde og identificerer din kuffert, hvis den er forsvundet.


#4 Gem din bagagekvitteringer

Det er måske unødvendigt at sige, og så alligevel ikke! Gem dine bagagekvitteringer, de små lapper man river af bagagemærket, før det sættes rundt om håndtaget. De små kvitteringer indeholder din bagages unikke nummer og er yderst vigtige hvis det bliver nødvendigt at eftersøge din bagage. Tag evt. et billede af dem, når du har sat dem bag på boardingkortet eller passet - det er ikke rejsens sjoveste billede, men kan blive et af de vigtigste.



Det bør du gøre


#5 Mød op i god tid før din afrejse

Mød op i lufthaven i god tid før din afrejse, gerne 2 timer før, hvis du ​skal indchecke bagage. Mange tror ​desværre, at de kan møde op en time før ​afrejse, når de har tjekket ind online - det er ikke tilfældet hvis du skal indchecke bagage med og slet ikke i højsæsonen. Det kan tage tid at komme af med sin bagage og det tager tid for bagagen at komme igennem lufthavnenes kilometerlange transportbånd. Ankommer du for tæt på dit afrejsetidspunkt, skal der ikke mere end et kort båndstop til, at din bagage ikke når igennem sorteringsanlægget i ordentlig tid og dermed ud til dit fly.


#6 Gå til gaten i god tid før boarding

Mange tror fejlagtigt at når flyet afgår 14.45 så kan man møde op på gaten 14.40 og nå sit fly - det er forkert. Boarding starter som regel 30-45 minutter før afrejsetidspunktet og dørene lukkes 15-20 minutter før afrejse. Mød derfor op ved gaten i god tid, før det afrejsetidspunkt der står på dit boardingkort.

Når lufthavnspersonalet begynder at boarde flyet, tæller de antallet af større håndbagage der går om bord. Står du bagerst i køen, er risikoen for at det er din håndbagage de tager, større end hvis du står forrest, selvfølgelig såfremt den overholder flyselskabets maximumkrav ellers tager de den under alle omstændigheder - så overhold flyselskabets regler for håndbagage (beklager - der fik du den lige igen ;o) )


Det kan du gøre


#​​7 Undgå så vidt mulig mellemlandinger

Dette er absolut det vigtigste råd, til at undgå mistet bagage. Undgå mellemlandinger og flyv direkte hvor det er muligt. 47% svarende til 10.66 millioner sager ​om mistet bagage skyldes mellemlandinger. Specielt korte ​transittider og skift mellem forskellige flyselskaber er de helt store syndere. ​

Mellemlandinger kan selvfølgelig ikke undgås, men når du har behov for én eller flere mellemlanding for at komme til din destination, så sørg så vidt muligt for at hele rejsen foregår med samme flyselskab, og at din bagage er ​checket ind hele vejen til din destination.



Hvis du mister din bagage


Anmeld din mistede bagage, inden du forlader lufthavnen

​Hvis du ikke finder din bagage på båndet, skal du kontakte det handlingselskab som håndterer det flyselskab du ankom til destinationen med.  Handlingsselskabet kan i bedste fald fortælle dig hvor din bagage er mistet henne eller igangsætte en eftersøgning. De laver en PIR-rapport (Property Irregularity Report) på baggrund af nummeret på din bagagekvittering og kendetegnene ved din bagage.

På baggrund af dine informationer har ​handlingselskabet nu lagt en eftersøgning ud i World Tracer, e​n international database, som stort set bruges af alle lufthavne og flyselskaber i verden. Så snart din bagage scannes af en handlingagent et sted i verden, vil han eller hun kunne se at din bagage savnes, der hvor du ​opholder dig.

Hvis du rejser videre til en ny destination eller hjem, kan du opdatere rapporten online eller via handlingselskabets callcenter, så ved de hvor de skal sende bagagen hen, for at kunne levere den til dig. På samme måde skal du opdatere rapporten når din bagage været forsvundet i 5 dage, du skal opdatere rapporten med det vigtigste, og let genkendelige, indhold i den mistede bagage.

NB! Husk at gemme PIR rapporten, den skal bruges som dokumetation overfor flyselskabet og / eller din rejseforsikring hvis du skal søge kompensation for forsinkelse eller bortkomst af din bagage. 


Lidt om dine rettigheder

Flyver du indenfor EU eller til/fra lande som har underskrevet Montreal Konventionen er du som minimum dækket af reglerne i denne og nogle fastsatte beløbsgrænser. Det betyder også at ​flyselskabet har 21 dage til at finde din bagage, før den ifølge Montreal konventionen kategoriseres som bortkommet. Efter 21. dag kan du med din PIR rapport søge erstatning hos flyselskabet eller din rejseforsikring for din mistede bagage. Er du udrejsende, kan du indtil den 21. dag købe det nødvendige toiletgrej og tøj i begrænset omfang og inde for rimelighedens grænser. Ved hjemrejse gælder ikke de samme regler. Kvitteringerne skal du gemme og ligeledes ​søge flyselskabet om kompentation for dine udgifter. Har du en rejseforsikring der dækker mistet bagage, kan du også anmelde dine udgifter til dem, så håndterer de anmeldelsen til flyselskabet. 

I langt de fleste tilfælde findes mistet bagage indenfor 48 timer og leveres til din adresse eller hotellet du bor på. Vær opmærksom på at handlingsselskabet ikke er forpligtet til at leverer din bagage ekstraordinært hurtigt med taxa eller fragtmand. Bagagen afleveres med kurér, på fastsatte ture og tidspunkter. 

​Flyselskaberne skal som minimum overholde reglerne i Montreal Konventionen, men ​der er store forskelle på det service​- og kompentationsniveau som det enkelte flyselskab tilbyder, ​lavspris billetter = lavpris service/kompentation, i mange tilfælde. 


Bonusråd


Mit sidste råd "Bonusrådet" er engentlig ​en smule egoistisk, men det kan alligevel have betydning for om personen i skraken foran dig, går den sidste mil og bøjer det ellers firkantede ​system som mistede bagageafdelinger arbejder under. ​

Husk på at ​personen ​er ansat til at tage imod informationerne om din mistede bagage og efterfølgende gøre alt hvad han/hun kan for at ​få den hurtigst muligt ​frem til dig, men det er ikke vedkommendes skyld at din bagage er væk.

Selvom det ville være rart, så kan bagageagenter ikke trylle din bagage frem, uanset hvor meget du truer med bål og brand ​eller hvor vigtigt end indholdet måtte være. ​Bagageagenten forstår med sikkerhed ​din frustration, men trods den irriterende situationen, så ​TAL ​PÆNT til ham eller hende, det kunne være mig eller en af mine gode kollegaer ;o) 

Bedste hilsner og rigtig god rejse

Christian

 
TAG-IT ​Pakker
QR ​mærker til alle formål
REJSEPAKKE
Rejsepakke

Pakken indeholder:




KUN 377 kr. SPAR ​95 kr.

MÆRKNINGSKIT 3
Mærkningskit 3

Pakken indeholder:

KUN 6​57 kr. SPAR 287 kr.

TAG-IT BLOG
Blog om tyverisikring, hittegods, værdimærkning og gadgets til at få mistede ting tilbage